Job hos Bojsen Biler
Her på siden finder du de stillinger, hvor vi for øjeblikket, mangler en ny og dygtig medarbejder.
Har vi ikke en stilling der matcher dine ønsker eller kvalifikationer, så er du selvfølgelig velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
Send til personale@bojsenbiler.dk
I emnefeltet må du gerne skrive, hvilken type stilling du søger.
Grundet GDPR-reglerne, må du meget gerne notere i ansøgningen, at vi må gemme din ansøgning i eksempelvis 6 måneder.
Alle ansøgninger behandles selvfølgelig med fuld fortrolighed.
Vi glæder os til at høre fra dig
LEDIGE STILLINGER HOS BOJSEN BILER
BOJSEN BILER SØGER SALGSTRAINEE/MARKETINGSELEV
Overvejer du en fremtid indenfor bilbranchen? Så kan vi måske bruge DIG. Vi søger til vores afdeling i Holstebro, en salgselev/-trainee, til opstart efter sommerferien men med mulighed for opstart som weekendhjælper hurtigst muligt.
Uddannelsen tager 2 år. Det er en spændende branche med gode jobmuligheder, og flere af vores tidligere salgselever, sidder i dag, som dygtige salgskonsulenter i vores hus eller med gode stillinger i andre bilhuse.
Vores ønsker til kommende salgselev er følgende:
- Have kørekort til personbil.
- Skal være udadvendt og præsentabel.
- Være tillidsvækkende overfor kunder og medarbejdere.
- Have flair og talent for marketing, handel og økonomi.
- Kendskab og brug af IT er også vigtigt i bilbranchen.
- Meget gerne have lokalt kendskab.
Arbejdsopgaverne består hovedsageligt af:
- Marketing/SoMe opgaver.
- Opdatering af hjemmeside
- Foto/video på biler m.m.
- Oprette biler til salg på vores hjemmeside.
- Stille biler på plads inde og ude.
- Modtage og rådgive kunderne
- Salg af biler
- Tilbyde forsikringer, finansieringer, serviceaftaler mv
- … samt alt det andet der nu kommer i en hektisk og travl bilforretning.
Bliv en del af Bojsen Biler
Bojsen Biler har mere end 100 biler til salg i vores attraktive lokaler. Vi er autoriseret serviceværksted for Peugeot, Citroën og DS Automobiles men sælger og servicere alle bilmærker.
Vi er ca. 30 loyale og dygtige medarbejdere.
Vi vægter vores kunder og kundetilfredshed særdeles højt og er af flere omgange blevet belønnet for vores store engagement og kundepleje.
Ansøgning og tiltrædelse
Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette person.
Lyder dette som noget for dig, så send din ansøgning til personale@bojsenbiler.dk. Mærk ansøgning med ”Salgstrainee”. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning nu. Din ansøgning behandles naturligvis med fuld fortrolighed.
Har du spørgsmål omkring stillingen som salgstrainee, er du meget velkommen til at kontakte Mikkel Refsgaard på mail mikkel@bojsenbiler.dk eller telefon 88917837
Vi glæder os til at høre fra dig!